Omsorgstandpleje
Sådan kommer man med i ordningen.
Sådan kommer man med i ordningen
Man skal visiteres til omsorgstandpleje
Det er plejepersonalet, der efter et individuelt skøn vurderer, om betingelserne for en henvisning er opfyldt. Det skal klart fremgå, hvad årsagen til henvisningen er. Tandplejen har desuden brug for at kende til patientens fysiske og psykiske helbredstilstand, herunder brug af hjælpemidler og medicin.
Tandplejen, som modtager henvisningen, vurderer altid det aktuelle behov.
Hvis der efterfølgende sker ændringer i en borgers situation, kan han/hun blive udvisiteret af omsorgstandplejen.
Omsorgstandpleje eller specialtandpleje?
I visse tilfælde kan patienter, der synes at høre ind under omsorgstandplejeordningen, af kommunen blive visiteret til behandling i specialtandplejeordningen. Læs mere om specialtandplejeordningen.
Klagemuligheder
Man kan som borger/patient [i henhold til LBK nr 995 af 14/06/2018] klage til Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Patientombuddet) over kommunens afgørelse. Man kan klage over:
- om man er omfattet af reglerne om omsorgstandpleje
- egenbetalingen
- omfanget af omsorgstandpleje.